Beskrivelse
Dette serveringsbræt med fordybning på den ene side, er tænkt som et alternativ til tallerkenen. En træ-tallerken, der egner sig godt til en lækker servering af f.eks. portionsanrettet tapas, smørrebrød eller oste.
Du anretter maden i køkkenet og er klar til servering med det samme. Det gennemgående hul hjælper med et sikkert greb under serveringen.
Brættet kan bruges med fordybningen nedad – eller vend den opad og du får mulighed for at placere en lille skål i denne. Bruger du serveringsbrættet sammen med en skål, kan du f.eks. lade skålen indeholde en lille dessert, oliven, kiks eller andet relevant.
Fordybningen er tilpasset, så den passer perfekt til vores håndlavede tapasskåle i keramik (SE HER). Eller brug f.eks. fordybningen til et vandglas med flad bund.
Morfars værksted tilbyder også serveringsbrættet som del af et tapassæt. SE HER 🙂
“Serveringsbræt med fordybning, Ask”:
Mål: h 1,4 x b 12 x l 45 cm (målene kan variere en smule fra bræt til bræt)
Fordybningen: 6,2 cm i diameter
Serveringsbrættet er håndlavet af Morfars værksted, af dansk ask med brunkerne og behandlet med fødevaregodkendt naturvoks.
Bemærk: Ask har ligesom egetræ et højt syreindhold, hvilket har en bakteriehæmmende effekt og gør det hygiejnisk at bruge til fødevarer.
Ask er desuden kendt for sin åretegning med det karakterisktiske og smukke lyse udseende, hvilket giver hvert bræt sit unikke look. Især når brunkerne træet er valgt.
Pleje:
– Vask brættet af i sæbevand – BRUG SÅ LIDT VAND SOM MULIGT (= forebyggelse at fibrene rejser sig og giver en ru overflade).
– Gør altid brættet vådt på begge sider, for at undgå en vridning af træet.
– Lad brættet stå oprejst under tørring, så luften kan cirkulere frit.
– Undgå at sætte brættet i blød eller i opvaskemaskinen.
Varme temperaturer og kontakt med vand i længere tid beskadiger strukturen af træet.
Vedligehold:
For at øge holdbarheden og forlænge brættets levetid, anbefales at behandle brættet med et plejemiddel to gange årligt eller efter behov. Benyt naturvoks, en god madolie eller en levnedsmiddelgodkendt bordpladeolie til dette. Naturvoks kan købes her.
Er brættet blevet ru i overfladen, kan du slibe den let inden behandlingen med olie/voks. Brug korn 180-240 for et smukt resultat. Gnid herefter brættet ind i olien/voksen, lad det suge et par minutter og tør det overskydende olie/voks væk. Lad det tørre et par timer inden brug.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.