Morfars værksted
Glæden ved traditionelt dansk håndværk
Morfarsværksted.dk giver dig mulighed for at kunne købe danske varer, baseret på håndværk af høj kvalitet og ikke mindst varer der er produceret i Danmark af danske kunsthåndværkere.
Morfarsværksted.dk er en webshop med unikke danske varer indenfor brugskunst og gaveartikler.
Brugsting skabt på baggrund af gennemtænkt design, gode materialer og godt håndværk, mener jeg skaber en anden form for glæde at eje og er med til at skabe det gode liv både inde og ude.
De er med til at skabe din unikke indretning og fortæller om dine værdier og livsstil.
Intentionen hos Morfarsværksted.dk er, at bruge tid på at håndplukke varer til salg, til dig der værdsætter “det gode håndværk”, høj kvalitet, et tidløst design, og gerne vil eje få unikke og langtidsholdbare brugsting, mere end “12 af hver”…
At kunsthåndværkeren bag varerne udviser passion og stolthed overfor sit produkt – værdsættes højt, fordi det resulterer i, at produkterne er “lækre” både at anvende og se på.
Skal du forkæle dig selv eller din bolig, give en trendy gave, eller have noget unikt med til værtinden -og vil du købe varer produceret af de mere ukendte brands, er du kommet til det rette sted!
Bag Morfars værksted
Jeg er vokset op i et kreativt hjem – med viden om, at der er forskel på “ret og vrang”, så æstetik og kvalitet værdsætter jeg højt. Udelivet samt det at udfolde mig kreativt og “gør-det-selv” projekter, har altid fyldt en stor del af mit liv.
I 2020 valgte jeg at “sadle om”. Efter at have arbejdet i 21 år som pædagog indenfor daginstitutionsområdet, hvoraf de sidste 6 år var som leder af en lille skøn privat børnehave, har jeg nu valgt at begynde som iværksætter og selvstændig, med åbning af denne webshop 1. august 2022.
Jeg indtænker emnerne “miljøbelastning” og “bæredygtighed”, hvor det er muligt og giver mening. Fx når brugt emballage genbruges, når der indkøbes ny emballage af genbrugsmaterialer og når de varer jeg sælger er fremstillet i Danmark. Derfor er det også vigtigt for mig, at jeg gennem det tætte samarbejde med kunsthåndværkerne, får en fornemmelse af deres værdier – så det hele hænger sammen.
Både min farfar og morfar var selvstændige. Min farfars barbersalon i Faxe Ladeplads havde et godt omdømme og min morfars skibs- og bådebyggeri i Hvalpsund fra 1961-1981, havde ligeledes et godt rygte… begge fordi de var ret dedikerede til deres fag, gjorde deres arbejde ordentligt og prioriterede tid til hver enkelt kunde højt.
Jeg holder ligesom min morfar gjorde, meget af træ som materiale. Som børn talte vi altid om at morfar var på “værkstedet”, når han var på arbejde – dette gav anledning til navnet på denne webshop.
Velkommen til 🙂