Beskrivelse
Fødselsdagskort af frøpapir, er et håndlavet kort af indsamlet genbrugspapir tilsat en blanding af blomster- og staudefrø. Tanken bag fødselsdagskortet af frøpapir er, at du kan give en kærlig hilsen og samtidig reducere spild og bidrage til biodiversiteten. Det søde motiv på kortet er trykt på med frugtfarve, som er helt ufarlig og biologisk nedbrydelig. Desuden er den smule tryksværte eller lim, der kan være tilbage i det genbrugte papir, så minimal, at det ikke har nogen miljømæssig betydning.
Når din hilsen er læst, kan kortet/papiret plantes i jorden i stedet for at ende som affald. Om det er i en have eller i en krukke på altanen, skal der nok komme blomster frem! Der er MANGE frø i hvert kort, og de har forskellig spiretid, så frygt ej – de skal nok gro ud! De skal blot vandes jævnligt, indtil de begynder at spire.
Det unikke papir bliver håndlavet i Kolding af Seherzada, der driver virksomheden Spirpapir. Kortet leveres med en håndstemplet kuvert. På kortets bagside er der en såanvisning.
Fra Spirpapir har vi også et mindre udvalg af lykønskningskort med blomstermotiver. Se andre kort fra SPIRPAPIR
“Fødselsdagskort frøpapir, håndlavet”:
Mål: 10,5X15 cm
Materiale: Genanvendt papir og en frøblanding af primært hjemmehørende eng- og haveblomster.
SÅNING AF FRØPAPIR
– Så papiret udendørs, i perioden fra april til oktober.
– Riv frøpapiret i mindre stykker så det kan fordeles, for at undgå at planterne vokser for tæt.
– Dæk med et tyndt lag jord og hold fugtig, og
– Du vil se de første spirer indenfor 2-3 uger.
Bemærk: Frøblandingen er bedst egnet til sandet jord, der ikke må gødes.
Da spiringstiden kan variere, skal du udvise tålmodighed og give frøene tilstrækkelig tid til at spire. Frøblandingen består af både 1årige og flerårige blomster. Nogle af frøene i denne blanding kræver en kuldeperiode for at spire, og derfor vil de først vokse året efter og så kommer de igen år efter år.
Bemærk: Det er den samme frøblanding i alle kort uanset motivet på forsiden. Papiret er håndlavet, unikt og uperfekt. Derfor varierer det i farve, tekstur og tykkelse – men det gør det jo bare så meget smukkere! Billederne skal derfor ses som vejledende.
SPIRPAPIR:
Spirpapir blev grundlagt i Kolding i 2023 af Seherzada. Frøpapiret fremstilles udelukkende af vand, papir og frø. Produktionen af Spirpapir er et langsomt håndværk.
Når genbrugspapiret er indsamlet lokalt, bliver det opløst i vand, blandet med frø og støbt til nye ark. Papiret skal tørres nænsomt, så frøene bevarer deres spireevne. Resultatet er et papir, der bruger markant mindre vand end traditionel papirproduktion og samtidig giver noget tilbage til naturen.
Seherzada værdsætter livet i naturen højt og vil gerne være med til at gøre en indsats for at hjælpe bl.a. bier – og biodiversiteten i det hele taget. Hun fortæller “Igennem Spirpapir håber jeg på, at få danskerne til at plante lidt flere vilde blomster, og lære at passe på den vilde natur og alt det den kan”








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.