Hvem er morfar og hvorfor Morfarsværksted.dk ?
Aksel Emil Rasmussen
Min morfar blev født i 1921 i Grenå og var yngste barn i en søskendeflok på 6 børn.
Hans far var fisker med egen kutter, hvilket gav en god indtjening på dette tidspunkt.
Værftet på Grenå havn.
Han fik som den eneste af børnene en uddannelse, da han kom i lære som skibs- og bådebygger på havnen i Grenå hos Jens Vester
(han sidder i forreste række til højre).
Mester
Min morfar på hans ombyggede kutter ``Mester``. Den brugte han og min mormor bl.a. til at sejle rundt på sommerferie i.
Fra ansat svend til selvstændig bådebygger i Hvalpsund
Min morfar og mormor blev ringforlovet i 1942 og gift i 1945. De byggede hus i 1949 på Kalkværksvej og får 3 børn.
Under krigen var der ikke meget arbejde på værftet, så her tog han med sin far og bror ud at fiske. Da der igen kom arbejde med reparationer og bådebygning, blev han genansat, nu som mestersvend og fik 50 kr. mere om ugen end tidligere.
I slutningen af 1960 så min mormor en annonce i Fiskeri Tidende, hvor de søgte en dygtig skibstømrer til deres nye bedding i Hvalpsund. Hun spurgte min morfar om ikke dette var noget for ham.
Efter lidt betænkningstid sagde han: ”Jeg tror jeg går over til Knud og Åse, for at spørge om jeg må låne deres telefon”.
Han fik en aftale i stand og de fik et familiemedlem til at køre dem en tur til Hvalpsund, for at se det hele lidt an. ->
Værkstedet bestod udelukkende af en tom bygning. Ingen vand indlagt, ingen toilet og ingen kamin.
Den første vinter var ret hård. Skulle de have varmen, gik de hen til nærmeste lille butik på havnen - for at stå lidt indendørs.
I Hvalpsund kom de op til en bedding og et værksted. Min morfar så sig om og vurderede at der godt kunne komme en forretning ud af det. Der lå 54 hjemmehørende fiskekuttere, så helt galt kunne det ikke gå. De fik solgt huset i Grenå for 40.000 kr. og brugte godt 25.000 kr. til investering af værktøj, maskiner mv. Beddingen blev lejet af kommunen for 5000 kr. om året.
Hele den første vinter cyklede min morfar og min morbror Thorkild (der kom i lære hos min morfar) afsted med madpakke og termokande, fra den lånte lejlighed udenfor byen og ind til havnen.
Bedre tider
Efter et par år blev der bygget en karnap på værkstedet, så de fik en ”kaffestue”. Der blev sat en kamin og et par køjesenge op. Køjesengene var til de fiskere der kom langvejs fra og skulle blive i længere tid, imens deres kuttere blev ordnet. Så kunne de overnatte der, hvis de ikke kunne sove i kutteren.
Min mormor lavede meget mad gennem årene til flere af dem. Ved middagstid gik de med min morfar hjem og fik et varmt måltid mad. Resten af dagens måltider sørgede de selv for.
I 1970'erne gik forretningen godt. Der blev bygget krydserhæk på flere kuttere - hvilket indebar at bagenden af fiskekutteren blev savet af og der blev bygget en ny og mere bred bagende på. Den ekstra plads skulle bruges til at kunne fiske med trawl.
(Min bror og jeg ved beddingen)
Afslutningen
Min morfar havde virksomheden frem til 1981, hvorefter den blev lukket. Erhvervsfiskeriet ændrede sig meget gennem de årtier, der blev efterhånden længere og længere imellem fiskekuttere af træ og han blev for syg til at fortsætte.
Men frem til sin død i 1986, elskede han fortsat at komme på havnen og kørte derned stort set hver dag.
– Ofte i sin blå kedeldragt, på sin Puch Maxi med mælkekassen bagpå.
I dag findes mange billeder fra beddingen i Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn, med min morbror Thorkild Rasmussen som fotograf.
Hvorfor Morfarsværksted.dk ?
Gennem min barndom husker jeg at min morfars arbejde ofte blev nævnt som, ”morfar er på værkstedet”. Da jeg skulle finde på et navn til min virksomhed, baseret på salg af varer fremstillet efter gamle håndværksmæssige traditioner, kom jeg i tanke om ”morfars værksted”.
Et værksted rummer alverdens spændende ting og jeg holder som min morfar gjorde, meget af træ og ikke mindst duften af træ og savsmuld – derfor www.morfarsværksted.dk