Beskrivelse
Hampsæbe fra Sæbeværkstedet, er sæben til dig der ønsker en meget mild sæbe, der kan anvendes til både krop og hårvask.
Hampsæben er tilsat hampolie, der presses af hampplantens frø. Olien besidder en lang række gode hudplejende egenskaber, der virker helende og reparerende. Hampsæben er derfor god til sart, tør og irriteret hud eller hovedbund.
Den er uden æteriske olier og kan derfor anvendes af både børn og de fleste allergikere.
Sæben er håndlavet fra Sæbeværkstedet, med omtanke for både ren velvære og miljøet. Den indeholder kun naturlige ingredienser = ingen syntetisk fremstillede olier, farvestoffer, parabener eller konserveringsmidler.
Sæben har et højt indhold af naturlig glycerin, samt et vist indhold af uforsæbet olie, der gør den mindre udtørrende end mange industrielt fremstillede sæber.
Hampsæbe kan også købes som badesæbe med snor til ophængning. Klik her.
Ønsker du fast sæbe med duft, kan du se vores udvalg HER 🙂
Indhold i “Sæbeværkstedet, Hampsæbe – 100g” :
Forsæbet jomfruolivenolie* (sodium olivate), vand (aqua), forsæbet kokosolie* (sodium cocoate), glycerin* (glycerin), forsæbet hampolie (sodium hampseedate), olivenolie* (Olea Europea fruit oil), kokosolie* (Cocos Nucifera oil), og forsæbet olie af hampfrø* (Cannabis Sativa seed oil).
* Økologisk
Vægt: 100 gram
Hampolien
Sæbeværkstedet samarbejder med Nyborggaard, et 100% økologisk landbrug ved Vildbjerg i Vestjylland. Her får de deres økologiske hampolie fra. Nyborggård dyrker hamp, hør, boghvede, morgenfrue og andre økologiske afgrøder.
Opbevaring af fast sæbe:
- Det anbefales at anvende sæbeskål eller sæberist til sæben, så sæben kan tørre mellem hver brug. Ved at holde sæben tør, undgår du bakteriedannelse.
- Har du sæben med i badet, kan du med fordel opbevare den i en sæbepose.
- Undgå at holde sæben under vandhanen for længe.
Hos Morfarsværksted.dk kan du købe håndlavede sæbeskåle i porcelæn – se vores udvalg HER
SÆBEVÆRKSTEDET
Sæbeværkstedet er en mindre familievirksomhed, der holder til i Karlslunde. Det hele begyndte med Lone i et køkken – nogle gryder og en stavblender, med salg af de håndlavede sæber på markeder.
Sæbeværkstedet har fremstillet håndlavede sæber og naturlige velværeprodukter siden 2004. De arbejder ud fra følgende principper: Naturlighed – Fairness – Enkelthed – Renhed
Naturligheden ved at der først og fremmest anvendes ting fra naturen til fremstillingen af produkterne. Dufte kommer af urter og æteriske olier, som er olier udvundet af planter, blomster, frugter mv. Farve og struktur kommer også af naturlige ingredienser, f.eks. kaffe eller ler. Hovedingrediensen i alle sæber er økologisk jomfruolivenolie.
Fairness ved at Sæbeværkstedet går ind for produkter, produceret af mennesker, som arbejder under ordentlige forhold. Samt troen på at man bedst kan støtte mennesker i andre lande ved, at handle med dem på lige vilkår og på et frit marked
Enkelhed ved at deres produkter er enkle og ukomplicerede. Ingen unødvendige ingredienser!
Renhed = der anvendes ingen parfumeolier, kunstige farvestoffer eller parabener.
I dag sælges Sæbeværkstedets varer gennem butikker i Danmark, Norge og Tyskland.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.